Vælg en side

Spilleformer

Typer af spilformer i Golf – Regler for forskellige spilformer i golf

  • Amerikaner

Hulspilmatch, hvor de fire spillere deler 12 point pr. hul.

  • Bedste score får 8 point, næstbedste 4, resten 0.
  • Er en spiller bedst og to lige næstbedst, gives 8,2,2,0.
  • Er en spiller bedst og de tre andre lige, gives 9,1,1,1.
  • Er to spillere bedst og lige, gives 6,6,0,0.
  • Er tre spillere bedst og lige, gives 4,4,4,0
  • Er alle lige, gives 3,3,3,3.

Bermuda

Hulspilmatch, som gives et islæt af slagspil. Vindes et hul med 1 slag, bliver spilleren 1 up, vindes det med 2 eller flere slag, bliver spilleren 2 up. Fuld handicap­tildeling. Straffeslag tildeles efter slagspilregler.

Best-ball

Hulspil, hvor en spiller er oppe mod de to eller tre andre spilleres bedste bold på hvert hul. Fuld handicaptildeling som i three-ball. Må ikke forveksles med four-ball.

Bestball er også et makker format, hvor man spiller sammen 2 personer på et hold (i princippet kan man også spille 3 eller 4 spillere på et hold). Begge spillere spiller med deres egen bold, og efter hvert hul noteres den bedste score af de to. Hvis du f.eks lavede en 5’er på hul 1, og din makker lavede en 4’er, ville i notere 4 på scorekortet.

eller

Best- ball special

I slagspil spiller deltagerne et fastsat antal huller, som regel en eller flere 18 hullers runder, og den spiller, (eller det par), der har anvendt det mindste antal slag for samtlige huller, er vinder. Kan spilles uden hensyn til handicap (”scratch”) eller med handicap, hvor spillehandicappet trækkes fra den samlede score (=bruttoscoren) for at få nettoscoren.

Best- ball special spilles som en holdturnering. Hvert hold består af 4 spillere. Hold med 3 spillere kan sagtens deltage.

Den spiller på holdet, der har lavest HCP fører et holdscorekort, hvor følgende scorer påføres:

Par 5 hullerne – Kun holdets bedste score på hullet

Par 4 hullerne – Summen af holdets 2 bedste scorer

Par 3 hullerne – Summen af holdets 3 bedste scorer.

Summen af ovennævnte scorer udgør holdets resultat.

Bisque

Hulspilmatch, hvor handicapslagene ikke fordeles efter handicapnøglen, men kan tages, når spilleren ønsker det – inden green forlades. Han kan tage flere slag på samme hul.

Bogeygolf

Her danner hullets par grundlag for point scoren. Således at et par 3 hul giver 3 point hvis det spillet i par incl. antal tildelte slag. Spilles hullet bedre lægges slagene til og visa versa. F.eks: 5 par hul spilles i 5 slag (par) og du har et ekstra slag på hullet; altså er din score 6 point. Et par 3 hul spilles i 5 slag og du har ingen ekstra slag på hullet; altså er din score 3-2 = 1 point. Din ideal score er således lig med banen par ( 71 point i Nivå )Kort sagt; Det er altså vigtigere med en god score på de lange huller end på de korte.

Casino

Her er man så delt op to og to og så ganger man sine stablefordpoint med makkeren det kræver at begge spillere skal præstere og så er det sjældent at matchen er afgjort før sidste hul. Så kan man godt grine lidt, når den ene modstander laver 4 point, mens makkeren noterer en streg.

Cross country

Slagspilturnering, hvor hullerne ikke spilles i normalt forløb, men ad den vej, spillerne finder bedst, idet en bane på 9 eller 18 huller “udlægges” af turneringsledelsen f.eks. således: 1. hul: fra 1. tee til 3. green, 2. hul: fra 4. tee til 6. green, 3. hul: fra 7. tee til 13. green etc. Kaldes også “Kryds og tværs”.

Eclectic parturnering

Turneringen spilles over 2-3 runder som slagspil eller stableford.

Det bedste resultat på hvert hul, som spilleren har opnået i nogen af runderne, noteres og udgør tilsammen spillerens 18‑hullers eclectic resultat. Handicap tildeles med 3/4 af antal tildelte slag. Der rundes op/ned eller regnes med kvarte slag i slag­spil. Kan også spilles over mange runder over en tidsperiode. I så fald tildeles 1/2 antal tildelte slag, i slagspil med afslutningsdagens handicap.

Flagspil – Flagmatch

Spilles som slagspil. Regn ud, hvor mange slag du har på banen (spillehandicap) og træk en fra, hver gang du slår et slag. Når du når nul, er din runde færdig og du planter dit flag der hvor din bold ligger. Vinderen er den spiller, som kommer længst med sit flag. Har du ikke brugt alle dine slag efter de første 18 huller, begynder du på en ny runde.

Læs reglerne her

Fourball:  (Kaldes ofte fejlagtigt Best-ball.)

  • To hold med to spillere hver spiller mod hinanden.
  • Alle fire spiller deres egen bold. Den bedste score på hver side tæller som holdets score. Kan også spilles som en Four-ball aggregate. Her tæller begge spilleres score på hvert hul.
  • Bedste score af de to spillere på hvert hold på hvert hul tæller.
  • Vinderen er holdet med den laveste samlede score efter alle hullerne.
  • DQ eller straffe slag kan tilføjes for brud på reglerne.
  • Kan spilles både som slagspil og hulspil.

Four-ball and Aggregate

Denne match er en udvidelse af four-ball, idet både siden med den bedste bold vinder et point, og det bedste sammenlagte (aggregate) score vinder et point.

eller.

Begge spillere spiller hver sin bold og scores for begge spillere lægges sammen og føres på scorekortet. Der spilles med fuldt handicap. Begge spilleres score føres på samme kort.

Spilles som slagspil.

Foursomes:

  • To spillere spiller som et hold og skiftes til at slå det samme slag, indtil bolden er i hul
  • En spiller slår ud på de lige huller, mens makkeren slår ud på de ulige.
  • Hver spiller slår det første og tredje slag, og den anden og fjerde slag på hvert hul.
  • Spillehandicappet udregnes som gennemsnittet af parrets spillehandicap.
  • Vinderen er holdet med den laveste samlede score efter alle hullerne.
  • DQ eller straffe slag kan tilføjes for brud på reglerne.

Greensome

Lige som foursome, men her slår begge spillere ud på hvert hul, og parret vælger så det bedste drive at spille videre med.

Her udregnes spillehandicappet ud fra en formel. Spilleren med lavest spillehandicap vægter 60 procent mens makkeren kun vægter 40 procent.

Eks.: Torben har 12 slag og Signe har 18 slag. De spiller med spillehandicap: 12*0,6 + 18*0,4 = 14,4 som afrundes til 14. Derefter rundes der op eller ned.

Driver begge spillere boldene out of bounds, eller er begge spilleres bold tabt, må kun én spiller drive om. Partnerne bestemmer selv hvem, og vedkommende skal slå fra partnerens teested.
Spilles som slagspil og hulspil.

Hallington

Hullets par ganges med 2, og antal brugte slag fratrækkes. Resultatet er de opnåede point på hullet.

Hvis der bruges flere slag end 2 x par, fås 0 point.

Eks.:

Spilles et par 5‑hul i 7 slag, opnår man 10 – 7 = 3 point.

Spilles derimod et par 4‑hul i 3 slag, opnår man 8 – 3 = 5 point.

Forskellen i handicap udlignes ved at man til slut, efter at have sammentalt de opnåede point, tillægger hver enkelt spillers antal tildelte slag. Spilleresultatet bliver det opnåede antal point + antal tildelte slag.

Hidden hole

Efter en slagspilsrunde udtrækker turneringsledelsen et på forhånd fastsat antal huller. Resultatet er herefter summen af scoren på disse huller. En for­holdsmæssig del af handicappet fratrækkes. Anvendes normalt som en ekstra turnering indlagt i den ordinære turnering.

High and low

Spilles som four-ball med den tilføjelse, at også de to dårligste bolde sættes op mod hinanden. Der er således mulighed for at vinde et hul 2 up, hvis der spilles hulspil.

Spilles som four-ball, stableford.
Holdene består af 2 spillere mod 2 andre spillere.
Højeste og laveste scores på hvert hold sættes op mod hinanden.
Når samme holds højeste og laveste score er højere end modstandernes højeste og laveste score er hullet vundet med 2 up. Når samme holds højeste score er bedre end modstandernes højeste score, og holdenes laveste score er lige, vinder holdet 1 up o.s.v.
Der samles op når ens slag er brugt.

Eks.: 4 spillere fordeler sig som hold A og hold B. Spillerne på hold A laver h.hv. 1 og 3 point efter handicap. Spillerne på hold B laver h.hv. – og 2 point. Derefter ser man på de to højeste score som er 3 og 2 point, hvor 3 naturligvis vinder over 2. Dernæst ser man på de to laveste score, som er – og 1 point, hvor 1 naturligvis vinder over -. Altså er hold A 2 up på dette hul og så fremdeles. Vinderne er det hold der har vundet flest huller på runden.
Spilles som hulspil.

Hulspil

Hvert hul repræsenterer et point som der spilles om. Laveste score på hullet vinder hullet.

Er scores ens, deles hullet. En match vindes af den spiller, der er flere huller op, end der er huller tilbage at spille. Ender matchen uafgjort, kan der spilles sudden death for at finde en vinder.

Irish Rumble

Irish Rumble spilles som en holdturnering. Hvert hold består af 4 spillere. Hold med 3 spillere kan sagtens deltage

Den spiller på holdet, der har lavest HCP fører et holdscorekort, hvor følgende scorer påføres:

Hul 1-5     – Kun holdets bedste score på hullet

Hul 6-10   – Summen af holdets 2 bedste scorer

Hul 11-15 – Summen af holdets 3 bedste scorer.

Hul 16-18 – Summen af alle 4 scorer.

Summen af ovennævnte scorer udgør holdets resultat. Hvis et hold kun består af 3 personer, har man “Pedro” med.

Københavner

Hulspilmatch mellem Tre spillere om 6 point.

  • Bedste nettoscore får 4 point, næste 2 og dårligste 0.
  • Er en spiller bedst og de to andre lige gives 4,1,1.
  • Er to spillere bedst og lige gives 3,3,0.
  • Er alle lige gives 2,2,2.

Undertiden aftales fra starten den regel, at hvis den bedste nettoscore er 2 eller flere slag bedre end den næst­bedste, får den bedste score alle 6 point. Handicaptildeling som i almindelig three-ball.

Kicker

I stedet for at få tildelt handicapslag har spilleren ret til at slå et hvilket som helst slag om, indtil han har brugt sine tildelte slag. Omslag skal slås, inden spilleren går frem til bolden.

Længste drive

Indlagt konkurrence, hvor det længste drive på et på forhånd udpeget hul, præmieres.

Match play:

  • To spillere eller to hold konkurrerer mod hinanden i et direkte opgør på hvert hul.
  • Vinderen af hvert hul tjener et point.
  • Spilleren eller holdet med flest point efter alle hullerne er blevet spillet, vinder.
  • Hvis et hul ender i en tie, fortsætter det til næste hul.
  • Conceding (at give et hul) er tilladt, hvor en spiller accepterer en modstanders score på et hul.
  • DQ eller straffe slag kan tilføjes for brud på reglerne.

Mexican Scramble

Spilles ligesom en (Texas) Scramble, med den forskel at spilleren hvis slag lige er blevet brugt, ikke får lov at slå det næste.

Nassau

Turnering mellem 2, 3 eller 4 spillere om 3 point. Vinderen af de første 9 huller får 1 point, vinderen af de sidste får 1 point, og vinderen af hele turneringen får 1 point.

Norsk Stableford

Læs regler her

Nærmest hullet

Indlagt konkurrence, hvor det slag fra tee, der ender nærmest hullet på et bestemt eller flere par 3 huller, præmieres.

Par-turnering

Benævntes tidligere “Bogey-turnering”. Der konkurreres mod hullets par.

Opnås en nettoscore lig med hullets par, får man et 0. Opnås en nettoscore bedre end hullets par, får man et +. Opnås en nettoscore dårligere end hullets par får man et ‑. Sum af + og ‑ giver resultatet.

Round Robin

Pulje-turneringsform, hvor alle spiller mod alle i hulspilsmatcher. Den, der vinder flest matcher, er vinder.

Walk-over tæller som sejr. Hvis kampen afvikles som three-balls, spares tid. Ved et større antal deltagere kan der spilles i flere puljer, idet puljevinderne mødes i en finalekamp eller finalepulje. Round Robin sikrer i modsætning til det sædvanlige cupsystem, at alle spillere får flere kampe, og at en enkelt dår­lig runde ikke bliver altafgørende.

Scotch el. Irish Twosome

Variant af Greensome.

Par 3 hullerne spilles som i Greensome. På par 4 og par 5 hullerne driver begge. Derefter slår begge andetslaget til partnerens bold og herefter vælges hvilken bold, man vil spille videre med, idet man skiftevis slår til bolden, indtil den er i hul. (Handicap som i Greensome).

Kan spilles både som slagspil og hulspil. Kaldes undertiden “Chapman” eller “Pinehurst” – især hvis den spilles som mixed.

Scramble – “Texas Scramble”.

Holdturnering for 2, 3 eller 4 spillere.

Holdene bør sammensættes således, at handicap er unødvendigt. På hvert hul driver alle, hvorefter man vælger det bedste drive. Herfra slår alle så deres andet slag. Af disse vælges igen det bedste, hvorfra alle slår deres tredjeslag osv. Det anbefales at tilføje den proposition, at samtlige spilleres drives skal vælges mindst 4 gange (tremandshold dog 5 gange og tomandshold 6 gange).

Læs reglerne her

 

Skins game

Hulspil om pengepulje, hul for hul.

Hver spiller indskyder et identisk beløb i en pulje på hvert hul. Vinderen af hullet får puljen, men der må kun være én vinder på hullet. Vindes hullet ikke af én og kun én spiller, går puljen videre til næste hul, hvor den øges med de nye indskud. Alle spillerne er med igen på næste hul om den samlede pulje, også de, der ikke var blandt de bedste på det foregående hul. Handicaptildeling som i three-ball.

  • Et hul vinder ved at have den laveste score i forhold til par.
  • Vinderen af hvert hul tjener en bestemt præmie, ofte kendt som “skins”.
  • Hvis flere spillere eller hold har samme score på et hul, fortsætter præmien til næste hul.
  • Vinderen er spilleren eller holdet med flest tjente “skins” efter alle hullerne.DQ eller straffe slag kan tilføjes for brud på reglerne.

Slagspil

Tæl dine slag på hvert hul og læg dem sammen efter runden.

Spilleren der har brugt færrest slag vinder. Kan spilles uden handicap (“scratch”) eller med handicap, hvor spillehandicappet trækkes fra bruttoscoren for at få nettoscoren.

Snore turnering

Spilles uden handicap. I stedet får hver spiller en halv meter snor for hvert slag, som spillehandicappet giver.

Under turneringen må spilleren flytte sin bold ‑ inden for banens grænser ‑ uden at tælle et slag, hvis et tilsvarende stykke af snoren afklippes. Når snoren er brugt, har spilleren anvendt sit handicap. Man kan “snore” sin bold i hul. Turneringen spilles efter slagspilregler.

eller

Alle i bolden får udleveret x antal meter, f.eks 10 meter. Alle spillere må til enhver tid flytte sin bold og kappe et stykke der svare til afstanden af sin snor, bolden må også snores direkte i hul hvis man lyster, snores ud af hazzard uden straf, uden om træer, fantasien sætter ingen grænser. Det kan forgå som slagspil eller stableford som man nu vælger.

 

Stableford:    Den mest udbredte spilform.

  • Scoren for hvert hul er baseret på antallet af point, der er tjent i forhold til par for hullet.
  • Spillehandicappet fordeles på de enkelte huller.
  • Hvis spilleren bruger det tildelte antal slag, opnås to point, Bruges færre slag opnås flere point og vice versa. Hvis spilleren scorer 36 point svarer det til hans handicap.
  • Eksempel: En birdie (en score under par) tjener 3 point, par tjener 2 point, bogie (en score over par) tjener 1 point, og double bogie eller værre tjener 0 point.
  • Vinderen er spilleren med det højeste samlede antal point efter alle hullerne.
  • DQ eller straffe slag kan tilføjes for brud på reglerne.

Stroke play:

  • Alle spillere tæller deres samlede antal slag på hvert hul og over hele banen.
  • Vinderen er den spiller med den laveste samlede score.
  • Cut-regler kan gælde i turneringer, hvor spillere med lave scores efter en bestemt række huller går videre til næste runde.
  • DQ (disqualification) eller straffe slag kan tilføjes for brud på reglerne.

Sunningdale

Hulspilmatch. Spilles uden handicap. En spiller skal, når han bliver 2 up, afgive slag på de følgende huller, så længe han er 2 (eller flere) up.

Three-ball

Hulspil mellem tre personer, hvor hver af spillerne spiller mod de to andre samtidigt. Spilleren med det færreste antal tildelte slag nulstilles, og de to andre spilleres slag udregnes herefter.

Threesome

To spillere spiller sammen mod én modstander. De tildeles gennemsnittet af deres tildelte slag og skiftes til at slå til bolden. Kan spilles både som slagspil og hulspil.

Tre-jerns turnering

Hver spiller må kun medbringe og anvende et begrænset antal køller, f.eks. 3.

Ulvematch

Partnermatch med vekslende partnere, som spilles af fire spillere med hver sin bold.

Handicaptildeling som i four-ball hulspil. Slag fordeles efter handicapnøglen. På 1. hul trækkes der lod om honnøren og rollen som “ulv”. På de følgende huller er det spilleren med laveste nettoscore på det foregående hul, der er ulv.

Efter selv at have drivet, iagttager ulven de øvriges tee-shots. Efter hvert slag, må ulven vælge den person, som lige har drivet, til sin partner på hullet. Forlader ulven tee­stedet uden at have valgt partner, er han “ensom ulv”. Vælger ulven en partner, spiller de to par om et point. Parret med den laveste sammenlagte nettoscore på hullet får hver +1 point mens modstanderne får -1 point hver.

Hvis der er en ensom ulv, er pointregnskabet anderledes, idet den ensomme ulv så spiller om +/-2 point mod hver af de tre andre spillere. Eks: Vinder den ensomme ulv over to af spillerne, men deler med den tredje, får ulven +4, hver af de to får 2, og den sidste får 0.

En netop udnævnt partner kan – inden næste spiller slår ud – afslå at blive partner. Han overtager så rollen som ensom ulv på hullet. Spilleren med færrest point efter 16. hul er ulv på 17. hul og spilleren med færrest point efter 17. hul er ulv på 18. hul. I tilfælde af lighed er spilleren, som har højest handicap – men ikke slag på hullet – ulv.

For de rutinerede: De point, der som følge af et delt hul ikke uddeles, falder normalt bort; men øvede ulvespillere kan spille med følgende regel:

Deles et hul, bæres de ikke uddelte point videre til næste ikke-ensom-ulv-hul, hvor indsatsen dermed øges. Delte ensom-ulv-point bæres også med over til næste ikke-ensom-ulv-hul, hvor alle fire spillere så spiller om dem. Der bliver aldrig overført ekstra point til ensom-ulv-huller.

 

 

 

 

 

spilformer i golf